Sider

søndag den 30. december 2012

Fyrfadsstager i cement

Hvis du har noget cementblanding liggende er her en nem idé til et par hjemmelavede fyrfadsstager. Skær et paprør over i forskellige højder og fyld cementblanding i. Sæt et par omgange malertape eller ligende omkring nogle fyrfadslys sådan at de bliver 1-2 mm større i diameteren, og placer fyrfadslysene i rørene med cementblandingen. Vent på at cementblandingen tørrer og pil derefter paprørene af og tag fyrfadslysene med tapen ud. Lim evt. et stykke filt under bunden af stagerne når de er helt tørre.



fredag den 28. december 2012

I gamle klæder...

Har længe haft nogle gamle drikkeglas stående som vi sjældent fik brugt. Men nu gør de bl.a. sig som små vaser for nogle hyacinter.



torsdag den 20. december 2012

Hæklet babyvest til den kolde tid

Når en lille prinsesse kommer til verden her i den kolde vinter, må der et par varme veste til. Disse er hæklet i en lækker mørklilla alpaca-uld og efter hjemmebikset opskrift.





mandag den 17. december 2012

Hæklede svampe

Julepynten er blevet opdateret lidt med nogle hæklede svampe, efter inspiration hos Tusindfryd. Nemme at lave og pynter så fint her i juletiden.



torsdag den 9. august 2012

tirsdag den 7. august 2012

Hjemmelavede p-tærter

Bloggen har stået lidt stille de sidste 14 dages tid, så nu er det vist ved at være på tide med et nyt indlæg. Og her kommer lidt til den søde tand:




Hjemmelavede p-tærter er et hyggeligt lille projekt, og så smager de ret godt. Du kan nemt finde en opskrift på nettet. Go' fornøjelse!

tirsdag den 10. juli 2012

Lækre makronmuffins

Her følger opskriften på mine yndlingsmuffins. De er så lækre og nærmest konfektagtige. Og der er vist lige nok til at mine og mandens kollegaer kan forkæles lidt i morgen.


Ca. 20 stk. makronmuffins/mazariner
  • 3 æg piskes med 200 g sukker. 
Følgende blandes i:
  • 125 g knuste makroner
  • 100 g smeltet margarine (eller flydende)
  • 100 g mel
  • 50 g hakket chokolade
Fyldes halvt op i papirforme. Bages midt i ovnen v. 200 grader i ca. 12-15 min. (til de er gyldne).

onsdag den 4. juli 2012

Yndlingslæseplads

Vi fik for nylig dette hyggelige børnemøbel-sæt. Synes den røde farve var lige krads nok, så det har fået en gang maling. Og det er vist allerede blevet Christoffers nye yndlingslæseplads :)




mandag den 2. juli 2012

Hjemmelavet vanilleis

Ismaskinen har endnu en gang været i sving. Denne gang til en lækker vanilleis. Opskriften vi brugte kan du finde lige her.





søndag den 1. juli 2012

mandag den 25. juni 2012

Projekt chili lakker mod enden!


Nu varer det virkelig ikke længe før vi har modne chili i lange baner. Lækkert! Og peberfrugt kan vi også snart høste.


søndag den 24. juni 2012

Opskrift på hæklet pingu

Efter et par timers hyggelig weekend-hækling er pingu blevet færdig. Og det samme er opskriften som du kan finde lige her



lørdag den 23. juni 2012

Hæklet pingu


Christoffer elsker at se pingu, så jeg har prøvet at finde en opskrift på en hæklet pingu. Men jeg synes ikke rigtig jeg kunne finde nogen jeg kunne bruge, så jeg er selv gået i gang og prøver at få skrevet en opskrift ned. Den skal jeg nok dele når jeg en gang bliver færdig.

update: find opskriften på den hæklede pingu under DIY

mandag den 18. juni 2012

Dragt til strandløven


Det seneste syprojekt: en lækker lille sag til knægten når han skal til at lege strandløve (når sommeren forhåbentlig snart indfinder sig). Mønsteren har jeg tegnet af efter en bodystocking og lavet lidt småændringer på, og den er syet op i sportssatin/badetøjsstof. Nu mangler vi bare masser af sol og varme så den kan tages i brug.





tirsdag den 12. juni 2012

Plakatmager

Af og til leger jeg lidt med Photoshop, og det er der for nylig kommet disse to plakater ud af. Jeg er inspireret af de fine grafiske ting som hende her laver.




Lupinen er landet

Smukke lupiner fra vejkanten pynter i vasen.



mandag den 11. juni 2012

Hyggelige bukser (hvis bukser da kan være det!)

Symaskinen har endnu en gang været fremme her til aften. Det blev der et par hyggelige børnebukser ud af. Str. ca. 1 år, syet op i noget lækkert velour med stretch. Find et simpelt mønster, eller tegn et af efter et par bukser. Sy delene sammen, og sæt en elastik i linningen og ved benene, og så har du hurtigt et par nemme, søde og bløde bukser.





søndag den 10. juni 2012

Hyldeblomsterne er klar

Så er årets første portion hyldeblomstsaft på vej. Nu skal det bare trække et par dage i gryden, inden den lækre saft kan nydes.



onsdag den 6. juni 2012

Karklud i hæklet rib

Nem opskrift på hæklet karklud i rib-mønster følger under billederne




1. rk: lm i den bredde som du ønsker karkluden skal have
2. rk: fm 
3. rk: fm i bagerste led
Gentag 3. rk indtil den ønskede længde nåes.
Vend hver rk. med 1 lm

mandag den 28. maj 2012

Sy seje børneshorts

Hvis du mangler tøj til børnenes sommergarderobe kan du f.eks. sy shorts efter denne opskrift. Opskriften er ret nem, og skråbåndet giver en fed effekt på kanterne. Til forskel fra dem jeg har syet tidligere, har disse shorts har fået et par lommer.





mandag den 21. maj 2012

Forspiring i gamle aviser

Jeg fik for nylig en pot-maker af min far (han havde vist fundet den billigt i Netto). Den gør det ret nemt at lave små avispapirpotter til forspiringen. Og så ser det da lidt hyggeligere ud når spirerne titter frem i avispotter fremfor plasticpotter.