Sider

fredag den 30. marts 2012

Vævede navnemærker

Jeg har længe haft lyst til at få lavet nogle vævede navnemærker til de forskellige ting jeg får hæklet, strikket og syet. Og da jeg så disse fine mærker hos LaRaLil for nylig, fik jeg endelig lavet en bestilling. Bestilte dem i mandags ved scannex.dk, og fik dem med posten i dag. Glæder mig til at få dem syet på nogle kreationer.




mandag den 26. marts 2012

Lækre farver

Skal i gang med et lille barselsgave-projekt med disse lækre farver. Tror det bliver til en hæklet bold ligesom denne, bare med mindre femkanter.


torsdag den 22. marts 2012

Strikkede strømper for begyndere

Jeg har i mange år gerne villet lære at strikke strømper. Og nu har jeg endelig fået taget hul på projektet med god hjælp fra Drops hjemmeside. Der er lidt fejl hist og pist, men mon ikke det kommer til at ligne en strømpe en gang! Nu er jeg i hvert fald i gang.




tirsdag den 20. marts 2012

Mulepose

For nylig faldt jeg over denne fine DIY på en mulepose. Jeg har stadig en del tilbage af flodhestestoffet (som jeg syede sengetøj af her), så der er blevet en lille mulepose i børnestørrelse ud af nogle af resterne.


mandag den 19. marts 2012

Knæhøj karse

Jeg fandt denne fine glasskål i Søstrene Grene den anden dag - helt perfekt til at så karse i.





lørdag den 17. marts 2012

Piratfutter

Et par seje babyfutter er færdige. De er syet efter LaRaLiL's opskrift som du kan finde lige her. Jeg har kun ændret en smule på størrelsen, samt lidt på selve modellen. De er ret nemme at sy efter den meget udførlige vejledning, så tak til LaRaLiL for det.





fredag den 16. marts 2012

mandag den 12. marts 2012

Endnu et par babyfutter

De babyfutter jeg syede her viste sig desværre at være for små. Så jeg er på den igen med et nyt par. Jeg laver dem lidt anderledes denne gang - jeg dropper flappen, og syer i stedet en applikation på der hvor elastikken skal igennem forstykket.


fredag den 9. marts 2012

Der er gang i minidrivhuset

For en uge siden lagde jeg de første frø til forspiring - og nu er spirerne ved at titte godt frem i minidrivhuset. Og chili-frøene spirer også - var ret spændt på om de ville blive til noget, da frøene er nogle jeg selv har pillet ud af en chili-frugt. Men det ser da ud til at det lykkes!








onsdag den 7. marts 2012

Pynt med tulipaner

Så er det første forårpynt hængt op; nogle fine tulipaner lavet i karton. Brug skabelonen nederst hvis du selv har lyst til at lave nogle.







tirsdag den 6. marts 2012

Syltede rødbeder

Så vidt jeg husker har jeg aldrig prøvet at sylte rødbeder. Og med en pose halvkedelige rødbeder liggende i køleskabet, var det oplagt at få det prøvet af. Har brugt denne opskrift. Glæder mig til næste leverpostejmad!




mandag den 5. marts 2012

En flok flotte flodheste

Knægten er ved at være alt for stor til en babydyne, så jeg har været på jagt efter juniordyne og tilhørende sengetøj. Det endte med at jeg købte noget sejt stof med flodheste i JYSK, som jeg indtil videre har syet et dynebetræk af. Så nu mangler bare et pudebetræk.







fredag den 2. marts 2012

Så er der gang i forspiringen

Sikke et lækkert forårsvejr vi har haft i dag. Lige et vejr til at få lagt de første frø til forspiring i minidrivhuset. Glæder mig til spirerne begynder at titte frem.



torsdag den 1. marts 2012

Franskbrød med valnødder

Jeg har fået en stor portion valnødder, som mine forældre selv har samlet. Det tager godt nok noget tid at få nødderne ud af skallen. Men mon ikke det er det hele værd, når tænderne kan sættes i et lækkert brød med valnødder! Opskrift følger nederst.





Opskrift:

  • 2 dl lunken mælk
  • 25 g gær
  • 2 spsk flydende margarine
  • 1 tsk salt
  • 300 g hvedemel
  • ca. 50 g hakkede valnøddekerner
Opløs gæren i den lunkne mælk, og tilsæt den flydende margarine, salt, de hakkede valnøddekerner og hvedemelet. Hold lidt igen med melet så dejen ikke bliver for tør. Lad dejen hæve 30 min. Slå dejen ned og form den til et brød. Lad brødet hæve i ca. 1 time i en brødform (dæk det til med et fugtigt viskestykke). Pensl med mælk eller sammenpisket æg, og bag brødet ved 200 gr. på nederste ovnribbe i ca. 30 min.