Til barnedåben sidste søndag havde jeg lavet lidt papirspynt. Bl.a. disse vimpler som er ret nemme - og ikke mindst billige. Klip en masse papirstrekanter (eller cirkler) ud, og sy dem sammen på en symaskine.
søndag den 30. juni 2013
lørdag den 29. juni 2013
Bananpandekager med havregryn
Så er der bikset lidt sammen til eftermiddagskaffen: pandekager med banan og havregryn - og vel at mærke ingen sukker :-)
fredag den 28. juni 2013
Endnu en hæklet bold er på vej
Hæklede femkanter i lækre drengefarver der sættes sammen til en lille bold. Når bolden er færdig linker jeg til opskriften hvis du selv har lyst til at lave en.
tirsdag den 25. juni 2013
Trip trap træsko
Så er familien (fra indlægget her) kommet op at hænge i entréen. De er da lidt hyggelige :)
mandag den 24. juni 2013
Sønderjyske 'Goed raj'
Vi fik et 'vaffeljern' til at bage Gode råd på for længe siden. De hedder Goed raj på Sønderjysk, og hører sig vist nok til på et ægte Sønderjysk kaffebord. Småkagerne smager lidt af isvafler, så jernet har været fremme af gemmerne, og så er der blevet bagt kager til al den is vi fik til barnedåben i går. Det var for øvrigt en rigtig dejlig dag på trods af lidt regnbyer i ny og næ.
torsdag den 20. juni 2013
Det dufter af sommer
Så er årets første portion hyldeblomstsaft sat over. Nu skal det bare lige hygge sig i køleskabet de næste par dage, inden den lækre sommerdrik kan nydes. Har brugt denne opskrift.
tirsdag den 18. juni 2013
En lækker farve
Farverne koral og orange hitter lidt hos mig for tiden (se bl.a. dugen jeg købte den anden dag her). Så idag har jeg haft hama perlerne fremme og lavet lidt pynt til huset - eller hus-pynt om man vil :) Har brugt en lækker neon koral/orange farve, som bl.a. matcher pipingbåndet på pudebetrækket jeg syede for nylig.
Nyt hyggehjørne i stuen. |
Nyudsprungne studenternelliker fra haven |
Så laves der is til den store guldmedalje
På søndag skal Oliver døbes, så vi har gang i den store isproduktion til festen. Her er det ananassorbet og jordbærsorbet der produceres. Sidstnævnte er altid et sikkert hit - og den bliver ikke dårligere nu hvor den kan laves på danske bær. Mummelum! Nu mangler vi kun de 5-6 andre slags is :-)
mandag den 17. juni 2013
Mæskbrød...eller noget om 'stop madspild'
Vi har prøvet at bage et såkaldt 'mæskbrød' med noget af det malt det blev siet fra ifm. weekendens ølbrygning. Jeg fandt denne opskrift, og satte manden til at bage :-) Og resultatet blev rigtig lækkert. Brødet minder ret meget om et groft franskbrød.
Den mæskede malt - lækkert ser det ikke ligefrem ud! |
Nybagt brød - uhm! |
søndag den 16. juni 2013
Dateprojekt ølbrygning
For nylig lavede vi en lang liste over ting/projekter vi kan lave sammen på vores ugentlige date, så det ikke altid ender med en film/fjernsynskiggeri. Ét af projekterne var ølbrygning, så det stod eftermiddagen på i går. Hyggeligt projekt, og spændende hvordan resultatet bliver. Glæder mig til en kold hjemmebrygget weissbier på terrassen hen på sensommeren. Og forslag til et navn til øllen modtages gerne :)
Malten vejes af |
Blandingen varmes op |
Humlen tilsættes |
Blandingen hygger sig ude i værkstedet |
Og her er gæringen godt i gang |
lørdag den 15. juni 2013
Frisk pust til køkkenet
Jeg fandt denne voksdug på en lille shoppetur i går. Jeg har længe kigget efter én, men dem jeg har set har enten været ret dyre, for spraglede eller plastic-agtige efter min mening. Denne virker ret fin i kvaliteten, og har et friskt men alligevel neutralt mønster i en lækker orange/koral farve. Hurra for små indretnings-pust :)
onsdag den 12. juni 2013
Hvor længe gider den gamle symaskine mon blive ved?
Købte for nylig noget lækkert stof med grafisk print ved Stof og Stil. Så nu skal jeg i gang med saks og min gamle symaskine og forsøge at få et par sommerbukser ud af det. Er altid lidt spændt på når jeg går i gang med et nyt syprojekt, om symaskinen mon brænder sammen inden jeg bliver færdig
tirsdag den 11. juni 2013
Aktivitetsstativ i træ
Nu har jeg fået hængt lidt på det aktivitetsstativ vi for nylig fik til mindstemanden. Og han nyder at ligge derunder og snakke med bamserne :-) Opskriften på de hæklede kugler og uglen kan du finde via indlæggene her og her. Stativet er af mærket Moulin Roty og kan bl.a. fås hos creakids.dk.
søndag den 9. juni 2013
lørdag den 8. juni 2013
Hama perler
Jeg faldt over en spand Hama perler på tilbud i panduro den anden dag. Og man skal ikke lede længe på Pinterest eller lignende steder før man finder god inspiration til projekter med perlerne. Indtil videre er det blevet til en traktor til Christoffers værelse og et par kyllinger.
Pynt til drengeværelset |
torsdag den 6. juni 2013
Stikkelsbærkompot bliver det vist ikke til i år...
Men til gengæld er der masser af andre lækre bær på vej. Blommetræet er fyldt med små knopper, jordbærplanterne blomstrer i fuldt flor, og solbær bliver der også masser af. Et par glimt fra køkkenhaven følger her.
Abonner på:
Opslag (Atom)