Sider

tirsdag den 22. oktober 2013

Et par efterårsblade er rykket indendørs

Lidt nemt og billigt efterårspynt: Et par pressede og tørrede blade der er sat på væggen med noget masking tape. 




mandag den 21. oktober 2013

Lidt efterårspynt

Christoffer og jeg var på kastaniejagt for et par dage siden, men vi var vist lidt sent ude og fandt kun sølle 2 stk. Så det blev ikke til nogen kastaniedyr men til gengæld et par edderkoppespind. Synes især at den sorte er blevet ret fin, og den har et lækkert grafisk udtryk. 


kastaniepynt

kastaniepynt

søndag den 20. oktober 2013

Muffins med hindbær, blåbær og hvid chokolade

Vi bliver ved med at kunne hente lækre hindbær i køkkenhaven, selvom vi er godt i gang med efteråret. Og sådan en håndfuld hindbær kunne man da passende smide i en gang muffins. Har slumpet mig lidt frem til en opskrift som følger nederst.





Opskrift (ca. 4 store/8 små):
  • 1 æg
  • 1 dl rørsukker
  • 1/2 dl cheasy fraiche el. lign. 
  • 2 spsk. flydende margarine
  • 1 dl mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniliesukker
  • 1/4 tsk salt
  • 1 håndfuld blåbær
  • 1 håndfuld hindbær
  • ca. 50 g hvid chokolade

Æg og sukker røres godt sammen. Cheasy fraiche og flydende margarine røres i. Sigt mel, bagepulver, vaniliesukker og salt i og rør det sammen. Vend tilsidst blåbær, hindbær og hakket hvid chokolade i. Bag dem i ca. 15-25 minutter ved 200 grader alt efter hvor store de er. Skru evt. lidt ned for varmen til sidst. Velbekomme!

tirsdag den 15. oktober 2013

Rød, gul, grøn

Nu er de sidste tomater for denne sæson hentet indendørs. Udbyttet har ikke været overvældende, da planterne har stået uden beskyttelse for regn og rusk. Men jeg skal helt sikkert forsøge igen til næste forår. Her er det en enkelt blommetomat fremavlet fra 'hjemmetørrede' frø og grønne/gule kirsebærtomater.


mandag den 14. oktober 2013

Sikke en masse s'er

Jeg har én solsikkeplante i haven hvor smukke solgule solsikker vælter frem. Tror der mindst er 20 blomster på nu. Dejligt at kunne sætte nogle i vasen på sådan en solskins-efterårsdag.







fredag den 11. oktober 2013

Hæklede strømper til de kolde futter

Jeg har hæklet et par strømper til bettemanden her til den kolde tid. Du kan finde en opskrift på hæklede strømper under fanen DIY. Jeg synes ikke pasformen er ligeså god som et par strikkede, men jeg synes det er noget mere besværligt at strikke end hækle. Og så længe strømperne varmer og bliver på fødderne så går det nok :) 

hæklede strømper opskrift

hæklede strømper opskrift
Strømper med plads til at tæerne kan vokse :-)

onsdag den 9. oktober 2013

Lidt efterårs(u)hygge

Hygge må der til nu hvor efteråret har gjort sit indtog. Græskarlygten er blevet færdig og giver lidt efterårsstemning ude ved hoveddøren.


fredag den 4. oktober 2013

Ristede græskarkerner

Jeg er i gang med at lave en græskarlygte. I stedet for at smide kernerne væk, har jeg forsøgt at riste dem efter denne opskrift. Et hyggeligt lille projekt, og sjovt med lidt anderledes snack. Giver lige en update når lygten er færdig.










torsdag den 3. oktober 2013

Tomatsuppe med friske tomater

På en råkold efterårsdag er det nu lækkert med suppe til aftensmad. Så i går aftes stod menuen på tomatsuppe lavet af friske tomater. Jeg tog udgangspunkt i denne og denne opskrift, og jævnede med lidt pikant flødeost i stedet for fløde. Jeg skoldede desuden tomaterne og fjernede skindet. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver sådan en suppe. Hermed lidt inspiration til en gang efterårs-aftensmad.


tomatsuppe med friske tomater
Pasta, brødcroutoner, ristede græskarkerner og bacon som tilbehør

Lækker tomatsuppe med fyld



onsdag den 2. oktober 2013

Lækre gulerodsbrud med squash

Da vi kom hjem efter ferien, var der masser af squash i højbedene igen. En enkelt af dem er røget i en gang bagværk. Opskriften på de luftige og lækre gulerodsbrud med squash finder du nederst.
Lækre gulerodsbrud med squash

Opskrift (ca. 8-10 store):
  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 1/2 dl solsikkeolie
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 50 g grahamsmel
  • 350 g hvedemel (skift evt. en smule ud med havregryn)
Opløs gæren i det lunkne vand, og rør resten af ingredienserne i. Lad dejen hæve 30-45 min.
  • 50-100 g solsikkekerner
  • 2 æg
  • 1 revet gulerod
  • 1 lille revet squash
Vend de øvrige ingredienser i dejen, og tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er for tynd. Læg dejen på en bageplade med en ske og lad dem hæve en times tid. Bag dem ved 200 grader i ca. 13-15 min. Velbekomme!