Sider

mandag den 31. oktober 2011

DIY på hæklede babyvanter/luffer

Her følger en DIY på de hæklede babyvanter/luffer du finder i dette tidligere indlæg. Det er min allerførste DIY/opskrift, men jeg håber at den er nogenlunde forståelig. Ellers må du endelig bare spørge. Næste gang jeg hækler et par vanter, vil jeg prøve at få taget et par billeder til de forskellige trin, og få lagt dem ind i opskriften.




DIY på hæklede babyvanter/luffer (ca. str. 6 mdr.)


Hæklenål str. 2 ½
Garnet jeg har brugt er noget tyndt strømpegarn

(Ribkanten hækles frem og tilbage til et aflangt stykke som syes sammen, dernæst hækles det øverste stykke ved at hækle rundt på den sammensyede ribkant)

Ribkant:
Slå 12 lm op, og hækl 12 fm tilbage (vend med 1 lm).
Hækl 34 rækker fm i rib (det gøres ved at hækle alle fm i det bagerste maskeled af fm på den forrige række). Vend alle rækker med 1 lm.
Saml stykket til en ”cylinder” ved at sy eller hækle de to korteste sider sammen .

1. omg:             Forsæt med det øverste stykke ved at hækle 35 fm i ”cylinderens kant”.
2. omg:             Hækl *1 stm + 1 lm* hele vejen rundt (den første stm erstattes af 2 lm).
3. omg:             35 fm (35)
4. omg:             *4 fm, 2 fm i samme fm* (42)
5. omg:             42 fm (42)
6. omg:             *5 fm, 2 fm i samme fm* (49)
7. og 8. omg:    49 (49)
9. omg:             Hækl 2 fm sammen i hver side (47)
10-12 omg:       47 (47)
13. omg:           Hækl 2 fm sammen i hver side (45)
14. omg:           45 (45)
15. omg:           Hækl 2 fm sammen 4 gange på omg. , dvs. i hver side og midt for og midt bag (41).
16. omg:           41 (41)
17. omg:           Hækl 2 fm sammen 4 gange på omg. (37). Fordel indtagningerne på denne omg og de følgende omg, så de ikke ligger ’oveni’ i dem fra forrige indtagning.
18. omg:           Hækl 2 fm sammen 4 gange på omg. (33)
19. omg:           Hækl 2 fm sammen 4 gange på omg. (29)
20. omg:           Hækl 2 fm sammen 4 gange på omg. (25)
21. omg:           25 (25)
22. omg:           *3 fm, 2 fm sammen* (20)
23. omg:           *3 fm, 2 fm sammen* (16)
24. omg:           *2 fm sammen* 4 gange (8)
25. omg:           *2 fm sammen* 4 gange (4)
Hæft enderne. Evt. kan der hækles en snor som trækkes gennem hulmønsteret på vanten. © Ditte Bech-Larsen

4 kommentarer:

  1. Hej! De er super fine dine luffer :-D Så jeg har kastet mig ud i at hækle dem (6mdr.). Men har et spm. til 2.omgang:
    Hvad betyder stangmaske+ 1 luftmaske? eftersom man skal fortsætte runde 3 med 35 fm går jeg ikke ud fra at jeg skal øge maskeantallet i 2. runde? det gør jeg da hvis jeg laver en stm efterfulgt af en luftmaske..eller hvad?
    Mange hilsner, Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mia! Tak for det. Ja, jeg kan da godt se at jeg ikke har fået skrevet opskriften helt rigtigt. Det jeg mener er, 1 stm + 1 lm, spring 1 maske over, og hækl 1 stm + 1 lm i næste maske. Så skulle det give hul-mønsteret. Håber det giver bedre mening :-) Mvh. Ditte

      Slet
  2. Jeg har lidt svært ved at vurdere størrelsen, men du skriver det er til en 6 mdr. Men hvis nu jeg gerne vil hækle dem til en nyfødt, hvor mange masker vil du foreslå, jeg laver dem mindre? Hilsen Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise! Jeg ville nok stadig starte på rib-kanten med 12 lm, men så lave knapt så mange rækker før stykket samles til et 'rør'. Jeg tror det bedste er at prøve at måle omkredsen på 'røret' undervejs indtil den er bred nok. Når du kommer til omgangene skal du også hækle nogle færre fm end der står i opskriften. Det afhænger selvfølgelig også af garnets tykkelse, hæklenålens størrelse og hvor stramt/løst du hækler. Håber du kan få det til at lykkes. Mvh. Ditte

      Slet