Weekenden har bl.a. stået på fødselsdagsfejring af Oliver der fyldte 1 år i sidste uge og min kære mand der fylder rundt i denne uge. Så der måtte et par lækre kager til på kaffebordet. Cheesecaken har jeg bagt en del gange før, men jordbærtærte har jeg aldrig lavet. Så det fik forsøget her i weekenden, og det er altså absolut ikke sidste gang den bliver lavet. Mums, hvor var den lækker! Opskriften på jordbærtærten kan du finde her.
Viser opslag med etiketten kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kager. Vis alle opslag
søndag den 6. april 2014
søndag den 20. oktober 2013
Muffins med hindbær, blåbær og hvid chokolade
Vi bliver ved med at kunne hente lækre hindbær i køkkenhaven, selvom vi er godt i gang med efteråret. Og sådan en håndfuld hindbær kunne man da passende smide i en gang muffins. Har slumpet mig lidt frem til en opskrift som følger nederst.
Opskrift (ca. 4 store/8 små):
- 1 æg
- 1 dl rørsukker
- 1/2 dl cheasy fraiche el. lign.
- 2 spsk. flydende margarine
- 1 dl mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniliesukker
- 1/4 tsk salt
- 1 håndfuld blåbær
- 1 håndfuld hindbær
- ca. 50 g hvid chokolade
Æg og sukker røres godt sammen. Cheasy fraiche og flydende margarine røres i. Sigt mel, bagepulver, vaniliesukker og salt i og rør det sammen. Vend tilsidst blåbær, hindbær og hakket hvid chokolade i. Bag dem i ca. 15-25 minutter ved 200 grader alt efter hvor store de er. Skru evt. lidt ned for varmen til sidst. Velbekomme!
tirsdag den 10. juli 2012
Lækre makronmuffins
Her følger opskriften på mine yndlingsmuffins. De er så lækre og nærmest konfektagtige. Og der er vist lige nok til at mine og mandens kollegaer kan forkæles lidt i morgen.
Ca. 20 stk. makronmuffins/mazariner
- 3 æg piskes med 200 g sukker.
- 125 g knuste makroner
- 100 g smeltet margarine (eller flydende)
- 100 g mel
- 50 g hakket chokolade
Fyldes halvt op i papirforme. Bages midt i ovnen v. 200 grader i ca. 12-15 min. (til de er gyldne).
fredag den 20. april 2012
tirsdag den 3. april 2012
fredag den 10. februar 2012
Fredagsøl-kage
Så er der ølkage til kaffen. Opskrift følger nederst.
Opskrift (2 stk.):
- 500 g mel
- 500 g brun farin
- 1 flaske hvidtøl
- 1 æg
- 2 toptsk. kanel
- 2 strøgne tsk. stødt nellike
Det hele røres sammen, hældes i 2 forme med bagepapir og bages ved 175 grader i ca. 60-75 min.
onsdag den 18. januar 2012
Lækker banankage
Endnu en gang meldte den søde tand sig på banen, så der måtte lige en banankage til aftenkaffen. Og vi bilder os ind at den er meget sund, da der ingen fedt er i!
Opskriften er supernem og følger lige her:
- 2 æg
- 2 dl sukker
- 2 dl mel
- 2 tsk vanillesukker
- 1 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 2 moste (og gerne ret modne) bananer
Pisk æg og sukker til en luftig masse. Mel, vanillesukker, bagepulver og salt vendes i dejen. Vend til sidst de moste bananer i dejen. Bages i en lille form i ca. 45-55 min. ved 175 grader. Pynt evt. med glasur eller mørk chokolade når kagen er kølet af. Velbekomme!
Abonner på:
Opslag (Atom)










