Så vågnede Christoffer fra sin eftermiddagslur og måtte lige stå (ligge!) model til de hæklede bukser. Jeg har i første omgang droppet ribkanten forneden da der ikke helt var garn nok, og da de vist er lange nok. De er endnu lidt for store omkring livet, men de kommer sikkert til at passe ham til vinter med den fart han vokser. Den hæklede bil-applikation er lavet efter inspiration fra håndarbejdsom der har en DIY på en rigtig sød hæklet bil.
Og så er Christoffer begyndt at få lidt kolde fingre når han sover lur udenfor. Jeg ledte efter en opskrift på hæklede baby-vanter i går aftes, men fandt ikke rigtig nogen. Så jeg prøvede bare at gå i gang - med det resultat at det blev alt for småt. Nu har jeg tegnet omridset af hans hånd op, og prøver så at få hæklet nogen han kan passe ud fra det.
Opdateret: find en DIY på hæklede babyvanter under fanen 'DIY'
Hej du har ikke en opskrift på disse bukser? :)
SvarSletHej! Jeg kan desværre ikke huske om jeg hæklede efter en opskrift eller efter frihånd. Mvh. Ditte
Slet