Sider

fredag den 2. december 2011

Lidt mere fra køkkenet


Vi skal til sammenskuds-julefrokost med naboerne i morgen, så jeg har lavet oksekødsfrikadeller med feta og soltørrede tomater. Jeg lavede en ret stor portion - så er der også til fryseren! Her følger en opskrift.

75 små frikadeller:

  • 1000 g hakket oksekød
  • 3 æg
  • 6 spsk mel
  • 6 spsk mælk
  • 2 små løg skåret i små tern
  • 3-4 fed presset hvidløg
  • ca. 1 dl. hakkede soltørrede tomater i olie
  • 200 g feta i tern
  • 3 tsk salt
  • lidt peber
  • evt. lidt tørrede chiliflager, hvis de gerne må 'bide' lidt
Alle ingredienser blandes godt sammen (gøres nemmest med en håndmixer), og farsen sættes i køleskabet ca. 1/2 time. Steg frikadellerne til de er gennemstegte. 

2 kommentarer:

  1. Dem skal jeg prøve. Tak for opskriften

    SvarSlet
  2. Velbekomme! Og go' fornøjelse med dem. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har lavet dem.

    SvarSlet