Om lidt står den på søndagsfilm, og en lækker jordbær-sorbet. Det smager simpelthen så meget af sol og sommer. Mums! Vi købte en ismaskine sidste sommer, og har været rigtig glade for den. Det laver virkeligt god og cremet is. Opskrift på jorbær-sorbeten følger nedenfor.
- 300 g jordbær (frosne eller friske)
- 1,5 dl vand
- 100 g sukker
- ca. 1½ pasteuriseret æggehvide
- 30 gram flormelis
Sukker og vand koges til en sukkerlage og afkøles. Jordbærene blendes til en puré med sukkerlagen. Hæld puréen på ismaskinen, og lad den køre i ca. 10-15 min. Pisk æggehviden til en marengsmasse med flormelisen. Når jordbærpuréen begynder at blive grynet hældes marengsmassen i ismaskinen, og lad den køre i 5-10 min. Bland til sidst sorbeten godt sammen. Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar