Sider

søndag den 30. juni 2013

Nem og billig papirspynt

Til barnedåben sidste søndag havde jeg lavet lidt papirspynt. Bl.a. disse vimpler som er ret nemme - og ikke mindst billige. Klip en masse papirstrekanter (eller cirkler) ud, og sy dem sammen på en symaskine. 




lørdag den 29. juni 2013

Bananpandekager med havregryn

Så er der bikset lidt sammen til eftermiddagskaffen: pandekager med banan og havregryn - og vel at mærke ingen sukker  :-) 

bananpandekager med havregryn opskrift

bananpandekager med havregryn opskrift
Med is-rester fra barnedåben og jordbær fra køkkenhaven - mums!

Opskrift:

  • 1 banan
  • 1 æg
  • 1/2 dl havregryn
  • 3/4 dl mel
  • 1/2 tsk salt
Mos bananen og pisk det sammen med de øvrige ingredienser. Steg dem på en pande indtil de er gyldne på begge sider. Velbekomme!

fredag den 28. juni 2013

Endnu en hæklet bold er på vej

Hæklede femkanter i lækre drengefarver der sættes sammen til en lille bold. Når bolden er færdig linker jeg til opskriften hvis du selv har lyst til at lave en. 

Hæklet bold af femkant

tirsdag den 25. juni 2013

Trip trap træsko

Så er familien (fra indlægget her) kommet op at hænge i entréen. De er da lidt hyggelige :)

hama beads

mandag den 24. juni 2013

Sønderjyske 'Goed raj'

Vi fik et 'vaffeljern' til at bage Gode råd på for længe siden. De hedder Goed raj på Sønderjysk, og hører sig vist nok til på et ægte Sønderjysk kaffebord. Småkagerne smager lidt af isvafler, så jernet har været fremme af gemmerne, og så er der blevet bagt kager til al den is vi fik til barnedåben i går. Det var for øvrigt en rigtig dejlig dag på trods af lidt regnbyer i ny og næ. 

Gode råd småkager

Gode råd småkager

Gode råd småkager

torsdag den 20. juni 2013

Det dufter af sommer

Så er årets første portion hyldeblomstsaft sat over. Nu skal det bare lige hygge sig i køleskabet de næste par dage, inden den lækre sommerdrik kan nydes. Har brugt denne opskrift.


tirsdag den 18. juni 2013

En lækker farve

Farverne koral og orange hitter lidt hos mig for tiden (se bl.a. dugen jeg købte den anden dag her). Så idag har jeg haft hama perlerne fremme og lavet lidt pynt til huset - eller hus-pynt om man vil :) Har brugt en lækker neon koral/orange farve, som bl.a. matcher pipingbåndet på pudebetrækket jeg syede for nylig. 

hama perler huse

Nyt hyggehjørne i stuen. 
hama perler huse

Nyudsprungne studenternelliker fra haven

Så laves der is til den store guldmedalje

På søndag skal Oliver døbes, så vi har gang i den store isproduktion til festen. Her er det ananassorbet og jordbærsorbet der produceres. Sidstnævnte er altid et sikkert hit - og den bliver ikke dårligere nu hvor den kan laves på danske bær. Mummelum! Nu mangler vi kun de 5-6 andre slags is :-)





mandag den 17. juni 2013

Mæskbrød...eller noget om 'stop madspild'

Vi har prøvet at bage et såkaldt 'mæskbrød' med noget af det malt det blev siet fra ifm. weekendens ølbrygning. Jeg fandt denne opskrift, og satte manden til at bage :-) Og resultatet blev rigtig lækkert. Brødet minder ret meget om et groft franskbrød.

mæskbrød
Den mæskede malt - lækkert ser det ikke ligefrem ud!
mæskbrød

mæskbrød

mæskbrød
Nybagt brød - uhm!

søndag den 16. juni 2013

Dateprojekt ølbrygning

For nylig lavede vi en lang liste over ting/projekter vi kan lave sammen på vores ugentlige date, så det ikke altid ender med en film/fjernsynskiggeri. Ét af projekterne var ølbrygning, så det stod eftermiddagen på i går. Hyggeligt projekt, og spændende hvordan resultatet bliver. Glæder mig til en kold hjemmebrygget weissbier på terrassen hen på sensommeren. Og forslag til et navn til øllen modtages gerne :)


Christoffer tjekker at alt ser fint ud
Malten vejes af
Blandingen varmes op
Humlen tilsættes
Blandingen hygger sig ude i værkstedet
Og her er gæringen godt i gang

lørdag den 15. juni 2013

Frisk pust til køkkenet

Jeg fandt denne voksdug på en lille shoppetur i går. Jeg har længe kigget efter én, men dem jeg har set har enten været ret dyre, for spraglede eller plastic-agtige efter min mening. Denne virker ret fin i kvaliteten, og har et friskt men alligevel neutralt mønster i en lækker orange/koral farve. Hurra for små indretnings-pust :)


onsdag den 12. juni 2013

Hvor længe gider den gamle symaskine mon blive ved?

Købte for nylig noget lækkert stof med grafisk print ved Stof og Stil. Så nu skal jeg i gang med saks og min gamle symaskine og forsøge at få et par sommerbukser ud af det. Er altid lidt spændt på når jeg går i gang med et nyt syprojekt, om symaskinen mon brænder sammen inden jeg bliver færdig


tirsdag den 11. juni 2013

Aktivitetsstativ i træ

Nu har jeg fået hængt lidt på det aktivitetsstativ vi for nylig fik til mindstemanden. Og han nyder at ligge derunder og snakke med bamserne :-) Opskriften på de hæklede kugler og uglen kan du finde via indlæggene her og her. Stativet er af mærket Moulin Roty og kan bl.a. fås hos creakids.dk.

Aktivitetsstativ moulin roty creakids.dk

Aktivitetsstativ aktivitetslegetøj

Aktivitetsstativ træ moulin roty creakids.dk

søndag den 9. juni 2013

lørdag den 8. juni 2013

Hama perler

Jeg faldt over en spand Hama perler på tilbud i panduro den anden dag. Og man skal ikke lede længe på Pinterest eller lignende steder før man finder god inspiration til projekter med perlerne. Indtil videre er det blevet til en traktor til Christoffers værelse og et par kyllinger.

Hama perler i lækre farver

Hama perler traktor

Hama perler kyllinger påskepynt
Kyllingerne skal vist gemmes lidt til påskepynten skal frem

Hama perler traktor
Pynt til drengeværelset

torsdag den 6. juni 2013

Stikkelsbærkompot bliver det vist ikke til i år...

Men til gengæld er der masser af andre lækre bær på vej. Blommetræet er fyldt med små knopper, jordbærplanterne blomstrer i fuldt flor, og solbær bliver der også masser af. Et par glimt fra køkkenhaven følger her. 

2 stk. stikkelsbær rækker vist ikke så langt
Blommetræet ser ud til at give en god høst
Nyopgravede kartofler venter inden længe
Ærterne er godt på vej
Jordbærplanter i fuldt flor