Sider

Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter. Vis alle opslag

tirsdag den 11. marts 2014

Salat med durumkerner, rødkål og æble

For noget tid siden kom min mand hjem fra indkøbsturen med en pose durumkerner. Jeg har aldrig prøvet at bruge dem før, men fandt lidt inspiration på nettet på salater med durumkerner. Her har jeg lavet en version med rødkål og æbler, og den blev rigtig frisk og lækker. 

salat med durumkerner rødkål og æble

salat med durumkerner rødkål og æble

salat med durumkerner

Opskrift (2-3 prs)

  • hæld kogende vand og et drys salt over 1 dl durumkerner, og lad dem stå en halv times tid inden vandet hældes fra
  • skær et skrællet æble i tern og riv noget rødkål på et råkostjern (så der ca. er 2-3 dl)
  • vend det hele sammen med en dressing bestående af f.eks. 1 spsk olivenolie, 1 spsk citronsaft, et skvæt flydende honning og hakket bredbladet persille
Velbekomme!

English recap: a delicious salad with 'durumkerner' (a special kind of wheat), red cabbage and apple

søndag den 9. marts 2014

Lækre rugbrødshapsere til kaffepausen

Kender I ikke det, at man lige trænger (har lyst) til et eller andet lækkert til kaffen som ikke behøver være super usundt. Her er et godt bud, hvor du som bonus får et nybagt rugbrød ud af besværet.

rugbrødshapsere sund snack

rugbrødshapsere sund snack


Opskrift:
Rør en pose rugbrødsblanding som beskrevet på posen. Fordel halvdelen af dejen i en lille brødform, lad det hæve og bag det. I resten af dejen blander du følgende:
  • et skæt flydende honning
  • 1 håndfuld hakkede nødder
  • 1 håndfuld rosiner
  • 7-8 groft hakkede dadler
  • evt. lidt hakkede abrikoser, tranebær eller andet tørret frugt
  • hakket chokolade efter smag og behag :-)
Fordel dejen i muffinforme (gerne silikone-) eller direkte på bagepapir, og bag dem ca. 25-30 min. ved omkr. 180 grader til de virker færdigbagte. Velbekomme!

tirsdag den 25. februar 2014

Lækkert frugtbrød med nødder og hytteost

Jeg har længe haft lyst til at lave et frugtbrød og gerne i en sund version. Men synes ikke lige jeg har kunnet finde nogen opskrift. Så her er et forsøg, hvor der hverken er brugt sukker, fedtstof eller mel (vil næsten tro at det så kan kaldes glutenfrit). Resultatet er virkelig blevet lækkert og ret kageagtigt :) Som så ofte før må I tage til takke med en opskrift på slump hvis I selv vil prøve det af - se nederst.

frugtbrød med nødder og hytteost
Frugtbrød med nødder, hytteost og andre lækre sager
Havregryn og hakkede nødder
Banan, dadler og et æg har fået en tur i blenderen
Massen er klar til at komme i formen
Et styk færdigbagt frugtbrød

Opskrift - sådan lidt på slump:

  • 2 dl havregryn blendes fint, tilsæt 1 dl mælk og 2 dl hytteost
  • tilsæt 2 dl hakkede nødder (f.eks. mandler og paranødder), 1,5 tsk bagepulver og 1,5 tsk kanel
  • 1 banan, ca. 10 dadler og 1 æg blendes og blandes i
  • skær 1 skrællet æble og ca. 10 abrikoser i tern, og tilsæt dem sammen med 1 dl rosiner
  • fyld massen i en brødform med bagepapir, og bag brødet ved 175 gr i ca. 45 min. Tag brødet ud af formen og bag det 10 min. ekstra til det er gyldent. Afkøl derefter brødet på en bagerist. Opbevares på køl.
Velbekomme!

søndag den 16. februar 2014

Grove pitabrød med hvedekerner

Vi købte for noget tid siden en pose hvedekerner, og jeg prøver at få dem brugt til lidt af hvert. Sidst kom de i en gang dej til nogle grove pitabrød. Opskrift følger nederst.

grove pitabrød hvedekerner

Opskrift (ca. 6 stk.):

  • 30 g hvedekerner koges ca. 30 min i 2-3 dl vand og en smule salt, og vandet hældes fra
  • rør 10-15 g gær ud i 1,5 dl vand, tilsæt 1 spsk olie og 1/2 tsk salt.
  • tilsæt 50 g rugmel, 100 g sigtemel og hvedekernerne
  • Ælt dejen godt og tilsæt hvedemel indtil dejen har en fin konsistens (jeg brugte ca. 100 g)
  • Form dejen til flade pitabrød og lad dem hæve en times tid (evt. under en bageplade så de forbliver flade)
  • Bag dem ca. 8-10 min ved 225 gr eller indtil de virker færdige.
Velbekomme!


mandag den 20. januar 2014

Lækre boller med durum og rugmel

Nederst følger opskriften på lækre sandwich/burgerboller.


Læg en bageplade/bradepande over bollerne mens de hæver
Her serveret med fyld af chilipesto-marineret kalkun og rødkåls-coleslaw

Opskrift (ca.7-8 stk.)
  • opløs 25 g gær i 1,5 dl lunken vand
  • tilsæt 1,5 tsk salt, 2 spsk olie og 1 tsk honning
  • Hæld 75 g rugmel og 150 g durummel i ælt dejen godt
  • tilsæt hvedemel indtil dejen ikke er for klistret (jeg brugte ca. 100 g)
  • lad dejen hæve til dobbelt størrelse, og form derefter bollerne
  • lad dem hæve på en bageplade med en bradepande over en times tid.
  • Bages ved 200 g i ca. 13-15 min.
God fornøjelse og velbekomme!

fredag den 4. oktober 2013

Ristede græskarkerner

Jeg er i gang med at lave en græskarlygte. I stedet for at smide kernerne væk, har jeg forsøgt at riste dem efter denne opskrift. Et hyggeligt lille projekt, og sjovt med lidt anderledes snack. Giver lige en update når lygten er færdig.










onsdag den 2. oktober 2013

Lækre gulerodsbrud med squash

Da vi kom hjem efter ferien, var der masser af squash i højbedene igen. En enkelt af dem er røget i en gang bagværk. Opskriften på de luftige og lækre gulerodsbrud med squash finder du nederst.
Lækre gulerodsbrud med squash

Opskrift (ca. 8-10 store):
  • 25 g gær
  • 2,5 dl lunken vand
  • 1/2 dl solsikkeolie
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 50 g grahamsmel
  • 350 g hvedemel (skift evt. en smule ud med havregryn)
Opløs gæren i det lunkne vand, og rør resten af ingredienserne i. Lad dejen hæve 30-45 min.
  • 50-100 g solsikkekerner
  • 2 æg
  • 1 revet gulerod
  • 1 lille revet squash
Vend de øvrige ingredienser i dejen, og tilsæt evt. lidt mere mel hvis dejen er for tynd. Læg dejen på en bageplade med en ske og lad dem hæve en times tid. Bag dem ved 200 grader i ca. 13-15 min. Velbekomme!

fredag den 9. august 2013

Et grønt glas sundheds-boost

sund smoothie

Vi har en bog liggende med ret mange lækre juice- og smoothieopskrifter. Men den er ikke rigtig blevet brugt, da der i mange af opskrifterne skal bruges en del ingredienser vi sjældent har liggende. Men nu har jeg fået købt lidt ind til formålet og bikset en smoothie sammen efter inspiration af én af opskrifterne. Og selvom det ser ret grøntsagsaftigt ud, så er det virkelig lækkert og næsten helt dessertagtigt. Opskrift følger nederst.



Opskrift (det hele blendes godt sammen)
- 1 avocado 
- lidt frossen eller frisk spinat 
- 1/5 agurk 
- 1 banan
- 3-4 isterninger
- 1-2 cm skrællet ingefær
- et skvæt mælk
- smag til med lidt citron- eller limesaft 

mandag den 22. juli 2013

Lækker nudelret med kylling

I går var vi på årets første strandtur, hvor vi havde lidt picnic-mad med. Bl.a. denne lækre nudelret med kylling. Den kan virkelig anbefales :)


Opskrift:
(Steg hver del for sig og bland det sammen tilsidst)
- 2 kyllingefileter skæres i stykker og steges på pande med salt/peber og evt. lidt soya.
- forskellige grøntsager skæres i stykker og lynsteges, evt. med lidt hvidløg. Du kan f.eks. bruge gulerødder, forårsløg, peberfrugt, aubergine, squash og champignon 
- kog nogle nudler og steg dem på panden med 2 hele æg og en smule soya. 
- bland tilsidst det hele sammen. Velbekomme!


fredag den 12. juli 2013

Flødeboller de luxe

I dag har husbonden fået ferie, og det skal fejres med hjemmelavede flødeboller. Og med køkkenhaven fyldt med lækre solmodne jordbær, er det også blevet til et par stykker i en luksus version. Summerbird go home :) 
Se i billedteksterne hvordan du selv kan lave dem.

hjemmelavede flødeboller med jordbær opskrift
Flødebolle i en 'de luxe' version
Skær/stik marcipan ud i cirkler i ca. 4 mm tykkelse (har brugt ca. 100 g til denne portion
Bag dem ved ca. 180 gr. i 5-7 min. (indtil de bliver gyldne)
Kog en sukkerlage af 75 g sukker og 1/4 dl vand
Pisk et bæger past. æggehvide og hæld sukkerlagen i
Pisk indtil skummet er helt stift (10-15 min.)
Sprøjt skummet ud på bundene og lad dem lufttørre
Læg evt. et jordbær indeni :-)
Hæld smeltet chokolade over og lad dem tørre
Velbekomme :-)

torsdag den 4. juli 2013

Én med det hele, tak!

Til aftensmad fik vi hotdogs med hjemmebagt brød og agurkesalat. Det kan virkelig anbefales :-) Opskrift på brødene følger nederst.




Opskrift på hotdog brød (ca. 10 stk.):

  • 25 gr. gær
  • 2  dl. lunkent vand
  • 1/3 dl. olie
  • 100 gr. fuldkornshvedemel
  • 400 gr. mel
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Gæren opløses i vand. Tilsæt øvrige ingredienser og ælt til dejen er glat. Lad den hæve tildækket i ca. 30 min. 
Form dejen til 10 aflange pølsebrød, og læg dem tæt sammen i en bradepande med bagepapir. Hæver til dobbelt størrelse ca. 45-60 min. 
Pensl med vand eller sammenpisket æg og bag dem ved 225 gr. i ca. 12 min. Velbekomme!

lørdag den 29. juni 2013

Bananpandekager med havregryn

Så er der bikset lidt sammen til eftermiddagskaffen: pandekager med banan og havregryn - og vel at mærke ingen sukker  :-) 

bananpandekager med havregryn opskrift

bananpandekager med havregryn opskrift
Med is-rester fra barnedåben og jordbær fra køkkenhaven - mums!

Opskrift:

  • 1 banan
  • 1 æg
  • 1/2 dl havregryn
  • 3/4 dl mel
  • 1/2 tsk salt
Mos bananen og pisk det sammen med de øvrige ingredienser. Steg dem på en pande indtil de er gyldne på begge sider. Velbekomme!

fredag den 24. maj 2013

Sunde havregrynskiks med banan

sunde havregrynskiks med banan

Mangler du et sundt alternativ til kage, er der her en opskrift på nogle ret lækre kiks. De er næsten helt småkageagtige men er uden sukker og smør, og så er de meget nemme at lave.

Opskrift (ca. 15-18 stk.)

  • 1 banan
  • 2 dl havregryn
  • En håndfuld hakkede mandler
  • En håndfuld hakkede rosiner
Mos bananen og bland de øvrige ingredienser i. Sæt massen på en bageplade med en teske og tryk dem flade. Bages ved 200 grader i ca. 10 minutter, indtil de begynder at blive gyldne i kanten. Smager bedst samme dag de bages.


sunde havregrynskiks med banan

onsdag den 22. maj 2013

Naanbrød med fuldkornshvede

Naanbrød med fuldkornshvede
Lækre grove naanbrød

Naanbrød er ret lækre som tilbehør til supper, chili con carne og lignende, men de er desværre ikke super sunde. Så har forsøgt at lave nogle i en lidt sundere og grovere version, og de kan absolut godkendes!

Opskrift (10-12 stk):

  • 2 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 dl tykmælk (el. yoghurt naturel)
  • 1 æg
  • 50 g flydende margarine
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • ca. 500 g hvedemel
  • lidt olivenolie
  • evt. sesamfrø, tørret timian el. rosmarin


Rør gæren ud i vandet. Tilsæt tykmælk, æg, flydende margarine, sukker og salt og rør det sammen (nemmest i en røremaskine). Hæld melet i men hold igen med hvedemelet. Ælt indtil dejen er smidig og ikke klistrer til skålen. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve ca. 1 time.
Del dejen i 10-12 dele, og form dem til flade aflange brød (brug evt. en kagerulle). Lad dem efterhæve på en bageplade med bagepapir i 30 min. Pensl med olivenolie og drys dem med sesamfrø/krydderurter.
Brødene bages ved 250 grader i ca. 8-10 min. til de begynder at blive lidt gyldne.

torsdag den 21. marts 2013

Pitabrød de luxe

For et par dage siden faldt jeg over denne opskrift på pitabrød. Så de stod på menuen til dagens aftensmad og de blev virkelig lækre. Noget helt andet end de ofte lidt kedelige købe-pitabrød! Så hermed lidt inspiration til madplanen.

mandag den 11. marts 2013

Det var risengrød...

For et par dage siden fik vi risengrød til aftensmad, og her til eftermiddag blev resterne forvandlet til klatkager. Uhm, det kan virkelig anbefales! Opskrift følger nederst.







Christoffer synes også det er et hit!

Opskrift:
- en rest risengrød
- 1-2 æg (alt efter mængden af risengrød)
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. vaniliesukker
- 1-2 spsk. sukker
- 1-2 spsk. mel

Start med at dele æggene, og pisk æggehviderne stive. Rør derefter alle de øvrige ingredienser sammen i en anden skål. Til sidst vendes de piskede æggehvider i massen, og klatkagerne bages gyldne på en pande. Servér evt. med marmelade. Velbekomme!