Sider

Viser opslag med etiketten tomat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tomat. Vis alle opslag

tirsdag den 15. oktober 2013

Rød, gul, grøn

Nu er de sidste tomater for denne sæson hentet indendørs. Udbyttet har ikke været overvældende, da planterne har stået uden beskyttelse for regn og rusk. Men jeg skal helt sikkert forsøge igen til næste forår. Her er det en enkelt blommetomat fremavlet fra 'hjemmetørrede' frø og grønne/gule kirsebærtomater.


torsdag den 3. oktober 2013

Tomatsuppe med friske tomater

På en råkold efterårsdag er det nu lækkert med suppe til aftensmad. Så i går aftes stod menuen på tomatsuppe lavet af friske tomater. Jeg tog udgangspunkt i denne og denne opskrift, og jævnede med lidt pikant flødeost i stedet for fløde. Jeg skoldede desuden tomaterne og fjernede skindet. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver sådan en suppe. Hermed lidt inspiration til en gang efterårs-aftensmad.


tomatsuppe med friske tomater
Pasta, brødcroutoner, ristede græskarkerner og bacon som tilbehør

Lækker tomatsuppe med fyld



onsdag den 21. august 2013

Nu kan der høstes tomater

I foråret plantede jeg nogle tomatkerner fra nogle cherry- og blommetomater (se mere her). Og nu kan vi høste lækre solmodne tomater fra planterne. Der er desværre ikke supermange da planterne står i et lidt vindblæst hjørne, men lækre det er de nu. Og fedt, at tomatkerne-projektet lykkedes!



lørdag den 17. august 2013

Hjemmelavet ketchup

Flasken med ketchup i køleskabet er ved at være tom. Så da jeg handlede ind i går købte jeg lidt ekstra tomater, da jeg længe har haft lyst til at prøve at lave hjemmelavet ketchup. Jeg fandt denne opskrift som var nem at gå til.