Køkkenhaven bugner af store squash lige nu. Én af dem er endt i en portion grove boller efter denne opskrift. Uhm!
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
tirsdag den 3. september 2013
lørdag den 17. august 2013
Hjemmelavet ketchup
Flasken med ketchup i køleskabet er ved at være tom. Så da jeg handlede ind i går købte jeg lidt ekstra tomater, da jeg længe har haft lyst til at prøve at lave hjemmelavet ketchup. Jeg fandt denne opskrift som var nem at gå til.
mandag den 22. juli 2013
Lækker nudelret med kylling
I går var vi på årets første strandtur, hvor vi havde lidt picnic-mad med. Bl.a. denne lækre nudelret med kylling. Den kan virkelig anbefales :)
Opskrift:
(Steg hver del for sig og bland det sammen tilsidst)
- 2 kyllingefileter skæres i stykker og steges på pande med salt/peber og evt. lidt soya.
- forskellige grøntsager skæres i stykker og lynsteges, evt. med lidt hvidløg. Du kan f.eks. bruge gulerødder, forårsløg, peberfrugt, aubergine, squash og champignon
- kog nogle nudler og steg dem på panden med 2 hele æg og en smule soya.
- bland tilsidst det hele sammen. Velbekomme!
torsdag den 4. juli 2013
Én med det hele, tak!
Til aftensmad fik vi hotdogs med hjemmebagt brød og agurkesalat. Det kan virkelig anbefales :-) Opskrift på brødene følger nederst.
Opskrift på hotdog brød (ca. 10 stk.):
- 25 gr. gær
- 2 dl. lunkent vand
- 1/3 dl. olie
- 100 gr. fuldkornshvedemel
- 400 gr. mel
- 1 æg
- 2 spsk sukker
- 1 tsk salt
Gæren opløses i vand. Tilsæt øvrige ingredienser og ælt til dejen er glat. Lad den hæve tildækket i ca. 30 min.
Form dejen til 10 aflange pølsebrød, og læg dem tæt sammen i en bradepande med bagepapir. Hæver til dobbelt størrelse ca. 45-60 min.
Pensl med vand eller sammenpisket æg og bag dem ved 225 gr. i ca. 12 min. Velbekomme!
lørdag den 29. juni 2013
Bananpandekager med havregryn
Så er der bikset lidt sammen til eftermiddagskaffen: pandekager med banan og havregryn - og vel at mærke ingen sukker :-)
onsdag den 22. maj 2013
Naanbrød med fuldkornshvede
![]() |
| Lækre grove naanbrød |
Naanbrød er ret lækre som tilbehør til supper, chili con carne og lignende, men de er desværre ikke super sunde. Så har forsøgt at lave nogle i en lidt sundere og grovere version, og de kan absolut godkendes!
Opskrift (10-12 stk):
- 2 dl vand
- 25 g gær
- 1 dl tykmælk (el. yoghurt naturel)
- 1 æg
- 50 g flydende margarine
- 1 tsk sukker
- 1 tsk salt
- 100 g fuldkornshvedemel
- ca. 500 g hvedemel
- lidt olivenolie
- evt. sesamfrø, tørret timian el. rosmarin
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt tykmælk, æg, flydende margarine, sukker og salt og rør det sammen (nemmest i en røremaskine). Hæld melet i men hold igen med hvedemelet. Ælt indtil dejen er smidig og ikke klistrer til skålen. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve ca. 1 time.
Del dejen i 10-12 dele, og form dem til flade aflange brød (brug evt. en kagerulle). Lad dem efterhæve på en bageplade med bagepapir i 30 min. Pensl med olivenolie og drys dem med sesamfrø/krydderurter.
Brødene bages ved 250 grader i ca. 8-10 min. til de begynder at blive lidt gyldne.
lørdag den 4. maj 2013
Snurrer med et twist af bær
Fryseren er lige blevet fyldt op med kanelsnurrer igen (se link til opskrift i dette indlæg). Denne gang har jeg eksperimenteret med at lave nogle med bær og marcipan i stedet for kanelremoncen. Og mums, de er også virkelig gode. Fyldet er hindbærmarmelade, brombær og hindbær kogt med lidt sukker og noget revet marcipan.
onsdag den 24. april 2013
Smagen af dansk sommer
Noget af det gode der følger med foråret og varmen er, at det er sæson for koldskål. Og selv om varmen lader vente på sig dette forår, så røg der altså en liter i indkøbsvognen under sidste indkøbstur.
Jeg har forsøgt mig med at bage kammerjunkere. De tager lidt tid at lave, men de smager altså godt ovenpå sådan en gang skål sommer!
onsdag den 3. april 2013
En rigtig caféklassiker
Jeg fik for længe siden en opskriftsbog med salater, men har aldrig fået prøvet nogen af opskrifterne af. Men i går aftes skulle det være da vi havde de rette ingredienser liggende. Stegte kyllingefileter, brødcroutoner, bacon, hjertesalat og dressing = lækker cæsarsalat. Hermed lidt inspiration til frokosten/aftensmaden.
torsdag den 21. marts 2013
Pitabrød de luxe
For et par dage siden faldt jeg over denne opskrift på pitabrød. Så de stod på menuen til dagens aftensmad og de blev virkelig lækre. Noget helt andet end de ofte lidt kedelige købe-pitabrød! Så hermed lidt inspiration til madplanen.
mandag den 11. marts 2013
Det var risengrød...
For et par dage siden fik vi risengrød til aftensmad, og her til eftermiddag blev resterne forvandlet til klatkager. Uhm, det kan virkelig anbefales! Opskrift følger nederst.
![]() |
| Christoffer synes også det er et hit! |
Opskrift:
- en rest risengrød
- 1-2 æg (alt efter mængden af risengrød)
- 1 tsk. kanel
- 1 tsk. vaniliesukker
- 1-2 spsk. sukker
- 1-2 spsk. mel
Start med at dele æggene, og pisk æggehviderne stive. Rør derefter alle de øvrige ingredienser sammen i en anden skål. Til sidst vendes de piskede æggehvider i massen, og klatkagerne bages gyldne på en pande. Servér evt. med marmelade. Velbekomme!
fredag den 8. februar 2013
Selvforkælelse på en fridag
Brunchpandekager med havregryn - og godt med ahornsirup til. Så bliver morgenmaden vist ikke ret meget bedre! Opskriften er fra Arla og selvom de tager lidt tid at lave, så kan de virkelig anbefales. Har ikke fået så lækre pandekager før.
lørdag den 2. februar 2013
Hjemmelavet müsli
Vi skal have gæster til brunch i morgen, så jeg har forsøgt at lave noget müsli inspireret af diverse opskrifter på nettet.
Jeg 'slumpede' mig lidt frem, men opskriften er ca. sådan her:
Smelt ved svag varme 1 spsk. honning, 1 spsk. olie og 1 spsk. brun farin på en pande. Bland ca. 2 dl. havregryn, 1/2 dl. græskarkerner, 1/2 dl. solsikkekerner og 1/2 dl. sesamfrø i og rør godt rundt. Lad det stå på panden ved middel varme 5 minutters tid. Hæld det på en lufttæt beholder når det er kølet helt af.
Jeg 'slumpede' mig lidt frem, men opskriften er ca. sådan her:
Smelt ved svag varme 1 spsk. honning, 1 spsk. olie og 1 spsk. brun farin på en pande. Bland ca. 2 dl. havregryn, 1/2 dl. græskarkerner, 1/2 dl. solsikkekerner og 1/2 dl. sesamfrø i og rør godt rundt. Lad det stå på panden ved middel varme 5 minutters tid. Hæld det på en lufttæt beholder når det er kølet helt af.
tirsdag den 8. januar 2013
Så er aftenkaffen reddet...
Efter jul har jeg ofte en rest marcipan liggende i køleskabet. Nu er noget af det omsat til en gang Napoleonshatte efter 'Det søde livs' opskrift (kan findes på dr.dk's side). Og den kan bestemt godkendes!
tirsdag den 7. august 2012
Hjemmelavede p-tærter
Bloggen har stået lidt stille de sidste 14 dages tid, så nu er det vist ved at være på tide med et nyt indlæg. Og her kommer lidt til den søde tand:
tirsdag den 10. juli 2012
Lækre makronmuffins
Her følger opskriften på mine yndlingsmuffins. De er så lækre og nærmest konfektagtige. Og der er vist lige nok til at mine og mandens kollegaer kan forkæles lidt i morgen.
Ca. 20 stk. makronmuffins/mazariner
- 3 æg piskes med 200 g sukker.
- 125 g knuste makroner
- 100 g smeltet margarine (eller flydende)
- 100 g mel
- 50 g hakket chokolade
Fyldes halvt op i papirforme. Bages midt i ovnen v. 200 grader i ca. 12-15 min. (til de er gyldne).
mandag den 2. juli 2012
Hjemmelavet vanilleis
Ismaskinen har endnu en gang været i sving. Denne gang til en lækker vanilleis. Opskriften vi brugte kan du finde lige her.
søndag den 1. juli 2012
mandag den 25. juni 2012
Projekt chili lakker mod enden!
Nu varer det virkelig ikke længe før vi har modne chili i lange baner. Lækkert! Og peberfrugt kan vi også snart høste.
mandag den 30. april 2012
Jordbær-/rabarbermarmelade
Jeg fik et bundt rabarber hjemme fra mine forældres køkkenhave i går, så her til aften fik jeg sat en portion jordbær-/rabarbermarmelade over. Det er favoriten når vi køber færdiglavet marmelade, og det bliver da vist ikke dårligere af at være hjemmegjort. Supernem opskrift findes nedenfor.
Opskrift:
- 100 gr. snittede rabarber
- 150 gr. jordbær (frosne el. friske)
- 125 gr. sukker
- vanilje fra 1/2 vaniljestang
Det hele kommes i en gryde og simrer ved svag varme i ca. 15 min. Hæld marmeladen på atamon-skyllede glas, og opbevar det på køl.
Abonner på:
Opslag (Atom)






































