Sider

Viser opslag med etiketten vest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vest. Vis alle opslag

onsdag den 23. januar 2013

Juleferiens hækleprojekt

Nu er hækleprojektet jeg startede på i juleferien endelig ved at tage form. Det er endnu en vest til knægten, og denne er hæklet efter egen opskrift og i noget lækkert mørkegråt alpaca-uld fra Drops.
Denne gang har jeg nogenlunde fået en opskrift griflet ned, så nu er der forhåbning om at jeg en dag får lavet en færdig opskrift :)

torsdag den 20. december 2012

Hæklet babyvest til den kolde tid

Når en lille prinsesse kommer til verden her i den kolde vinter, må der et par varme veste til. Disse er hæklet i en lækker mørklilla alpaca-uld og efter hjemmebikset opskrift.





torsdag den 9. februar 2012

Min lille gavtyv

Så fik jeg foreviget min lille gavtyv i den hæklede vest. Synes egentlig at pasformen og detaljerne er blevet rigtig gode.




tirsdag den 7. februar 2012

Hæklet babyvest = almost done!

Nu er det vist ved at være tid til et nyt blog-indlæg. Knægten og jeg har været på et par dages ferie/retræte hos mine svigerforældre og forældre, og hvor har det været dejligt og hyggeligt. Men det er nu virkelig også godt at komme hjem til manden igen. 
Det langsommelige hækle-projekt er ved at få sin ende. Nogle sorte knapper er blevet syet på, og en sort læder-stjerner er syet på med en gul kontrasttråd på det ene ærme. Nu mangler der bare en stjerne på det andet ærme. Tror det ender med at blive helt godt :)






tirsdag den 31. januar 2012

Langsommeligt projekt

Det går langsomt fremad med den hæklede babyvest. Med en nålstr. 2 1/2 og tyndt strømpegarn tager det godtnok sin tid. Tænker at der skal nogle stjerner eller lignende på, så den bliver lidt mere drenget.


tirsdag den 24. januar 2012

Hæklet babyvest

Sønnen sover lur efter en dejlig gåtur i solskinsvejret, så jeg hækler videre på det seneste krea-projekt: en hæklet vest. Jeg er inspireret af teknikken i en hæklet sweater jeg har set på 'ravel it', men ellers hækler jeg bare sådan lidt frit derud af. Så er spændt på hvordan resultatet bliver.


onsdag den 4. januar 2012

Med knap så kedelige knapper

Den strikkede vest jeg var i gang med i indlægget her er nu blevet færdig. Jeg havde desværre ikke andet end et par kedelige sorte knapper liggende, men jeg brugte en gul tråd til påsyningen og så går det vist alligevel. Tak til Farmorfabrikken for at dele den meget begyndervenlige opskrift. Havde det ikke været for gode og nemme opskrifter i blogland, var det ikke sikkert jeg var kommet i gang med at strikke.



mandag den 2. januar 2012

Endnu en vest til bettemanden

For et par dage siden var jeg så heldig at finde garn i Kvickly til 5 kr./nøgle. Noget af det er ved at blive til endnu en strikket babyvest efter Farmorfabrikkens opskrift, der er rigtig nem at følge. Dog laver jeg denne vest lidt kortere i forhold til den anden jeg strikkede her. Og i modsætning til sidste gang er dette garn dejlig tykt, så det går meget hurtigt fremad (og så hjælper det også at str. på pindene er 4 1/2).  

tirsdag den 15. november 2011

Knap og nap færdig

Så er den strikkede vest næsten helt færdig. Det eneste der mangler er knapperne - skal først lige have fundet nogle der passer til.