Sider

Viser opslag med etiketten papir. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten papir. Vis alle opslag

onsdag den 6. november 2013

Julerierne indfinder sig og julepynten opdateres

Mens regnen siler ned og vinden rusker udenfor, er det hyggeligt at sidde indendørs med lidt papirsfoldning. Er ved at lave nogle origami diamanter som jeg tænker skal bruges til julepynt - mangler nemlig lidt nyt. Ved godt jeg er lidt tidligt på den - men lige pludselig er det altså december :-)
Du kan finde et link til opskriften på diamanterne her.

papirspynt origami diamant julepynt



søndag den 30. juni 2013

Nem og billig papirspynt

Til barnedåben sidste søndag havde jeg lavet lidt papirspynt. Bl.a. disse vimpler som er ret nemme - og ikke mindst billige. Klip en masse papirstrekanter (eller cirkler) ud, og sy dem sammen på en symaskine. 




lørdag den 25. maj 2013

Honeycomb balls update

Så er de to honeycombs (fra dette indlæg) tørre og hængt op. Tror jeg skal forsøge at lave dem med nogle ensfarvede servietter eller silkepapir en dag.


onsdag den 22. maj 2013

Projekt honeycomb

honeycomb diy

Her til aften har jeg forsøgt at lave et par honeycombs af mellemlægspapir. Jeg er ofte stødt på dem på diverse blogs og webshops på det sidste, og har tænkt at dem må man da kunne lave selv. Så efter en hurtig søgning fandt jeg frem til denne DIY. Er spændt på at få dem hængt op når de er tørre.

honeycomb diy

honeycomb diy

torsdag den 18. april 2013

Origami diamanter

Har haft gang i lidt papirs-foldning og det er der kommet disse origami diamanter ud af. De var nemme at folde men lidt besværlige at lime sammen. Her har jeg brugt kvadratisk designpapir fra søstrene grenes. Opskriften kan findes her.





tirsdag den 12. marts 2013

Genbrug er godt!

For en del år siden lavede jeg noget genbrugspapir af gamle aviser. Det er meget sjældent at jeg får brugt noget af det, men da jeg faldt over denne fine Hr. Påske hos Leizys barslerier tænkte jeg, at idéen måtte prøves af i papiret. Nu må man vist også godt begynde at pynte op til påske. Og med en termin lige om hjørnet er det heller aldrig til at vide om morgendagen står på amning eller om der er tid til at lave påskeklip og pynte op :-)




mandag den 28. januar 2013

Forårsblomster der ikke skal vandes!


Vinteren når ikke at have været her ret længe før jeg længes efter foråret. Det hjælper dog med alle de vinter- og forårsblomster der springer ud for tiden. De minder sådan om at varmen er på vej inden længe.

Mangler du lidt forårspynt til vinduerne kan du finde en skabelon på nogle vintergækker, erantis og krokus under min DIY. Smider et par billeder op når jeg også får lavet et par erantis og krokus færdig.


mandag den 7. januar 2013

Luftballon #2

Knapt så skæv og i lidt mere spændende papir end den forrige version.







fredag den 4. januar 2013

Papirnusseri

Den anden aften faldt jeg over disse virkelig fine luftballoner lavet i papir.
Jeg gav mig i kast med et eksemplar og synes egentlig den er blevet ret hyggelig, på trods af diverse skævheder og fejl. Mon ikke den næste kan blive lidt pænere...





torsdag den 3. november 2011

Søde til-og-fra kort

Min kære søster har fødselsdag i morgen, og da jeg manglede til-og-fra kort til hendes gaver, så har jeg selv været i gang med at lave lidt. Du kan under 'DIY' se hvordan jeg har lavet dem. Der kan du også hente den skabelon jeg har brugt til mærkerne.